Mettes ADHD gjorde karrieredrømmen umulig: ”Jeg følte, det var det eneste, jeg kunne finde ud af”

Af: Simon Kvistgaard

Det vurderes at 2,5% af alle voksne har ADHD, og det kan gøre det ekstra udfordrende at komme i gang med karrieren, man måske har drømt om. Dette har 19-årige Mette Hasager Hellesøe fra Vejle oplevet.

Mette fik konstateret ADHD og autisme tilbage i januar, sidste år.
Mette fik diagnoserne ADHD og autisme i januar 2022. FOTO: Simon Kvistgaard

Inde i Mette Hasager Hellesøes stue står der et færdigbygget LEGO-sæt, der forestiller lejlighederne fra tv-serien Friends. Et LEGO-sæt på 2048 brikker, som hun forklarer, at hun brugte fem dage på. I disse dage glemte hun nærmest at spise mad, fordi hun kan være hyper fokuseret, når hun bliver fanget af noget. Det er et fokus, som er et symptom af den ADHD og autisme, hun fik konstateret sidste år, og det kommer, når hun laver noget, der interesserer hende. Det kan f.eks. være en serie, hun bliver fanget i, og så ser hun den fra hun står op, til hun går i seng, indtil hun er færdig med alle afsnit. Sådan er det til gengæld ikke altid. Hvis det er noget hun ikke forstår, eller noget hun keder sig med, er det helt omvendt.

”Sådan noget som matematik, det løb bare fra mig til sidst, fordi jeg forstod det ikke, og så var der en fugl udenfor. Så fugle var mere vigtig end at lave matematik,” fortæller hun med et grin.

Mette bliver også stærkt påvirket, når det kommer til planlægning. Hun har nemlig brug for, at alting er planlagt hele tiden, og af den grund har hun måtte give afkald på drømmen om at blive skuespiller.

”Jeg ved jo, at det kan tage mange forsøg at komme ind på uddannelsen her i Danmark, fordi det er et lille nøglehul, og det ved jeg, at jeg ikke har den mentale sundhed til. Derudover er skuespillerbranchen også bare en branche, som er meget løs. Man ved ikke, hvornår man har det næste job, og man kan aldrig være helt sikker på en indkomst, og det ved jeg, at jeg har brug for,”

Og skemaet er netop dét, som er noget af det vigtigste for hende.

”Jeg har brug for at vide, hvornår jeg skal næste ting, eller hvornår næste møde er og sådan nogle ting. Jeg har brug for, at mit skema ikke er planlagt helt spontant, men at det er meget mere planlagt. Og det kan jeg ikke holde til, hvis det ikke er,” forklarer hun.

Lisa Thygesen, Psykoterapeut med speciale i ADHD hos voksne, kan også genkende disse tegn.

”En ting man ved omkring alle, som har ADHD er, at de har brug for sindssygt meget struktur, fordi det ofte er så kaotisk inden i, og den struktur, har de ofte rigtig svært ved selv at skabe,”

En ødelagt drøm

Drømmen om skuespil har altid været der for Mette Hasager Hellesøe. Dog er det ikke alle andre, der har troet på det.

”Der var ikke nogen, der skulle fortælle mig, hvad jeg var god til. Men det var der altså folk, der synes, at de skulle. Men jeg vidste, at jeg var god til skuespil, og det var derfor min drøm, helt indtil jeg fik diagnosen,”

Det var først, da hun troede, at hun havde en depression, hun valgte at tage til læge. Her endte det med længere tid ved privat psykiater, som igennem nogle tests kunne fortælle hende, at hun havde både ADHD og autisme.

”Det var en kæmpe øjenåbner at finde ud af. I starten tænkte jeg, at ADHD sikkert var meget rigtigt, men at jeg havde autisme sammen med, kom lidt bag på mig. Og selvom både ADHD og autisme har været en del af mig hele mit liv, havde man stadig en følelse af, at man skulle til at lære sig selv at kende igen,”

Denne diagnose gjorde også, at drømmen om, at blive skuespiller blev gjort fuldstændig umulig, og det var ikke en let beslutning.

”Da jeg gav op på det, var jeg sådan ’hvad gør jeg så?’, fordi det eneste jeg kan finde ud af, er at spille skuespil. Jeg følte lidt, at jeg vandrede i en blindgyde, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med mit liv. Det var jo enormt hårdt at skulle give op på noget, som jeg tænkte var det eneste, jeg kunne finde ud af, fordi hvad kan jeg så?”

Bag på nogle af Mettes Dystopia trøjer, står der “Årets Fighter” FOTO: Simon Kvistgaard

Drømmen om denne branche kommer efter flere års skuespil. De seneste par år har hun brugt ved Dystopia Entertainment i Vejle, som er et spøgelseshus, som man kan besøge og blive skræmt af de mange frivillige, der klæder sig ud og vandrer rundt i de skumle rum i spøgelseshuset.

”Jeg har stadig skuespil på skemaet, det er simpelthen noget jeg ikke kan undvære, og Dystopia er fucking fedt,” fortæller hun med stor begejstring.

I dag holder hun, udover Dystopia, gang i skuespillerlivet med politiøvelser og nogle stille og rolige forestillinger. Alt sammen ting, der passer godt ind i skemaet, fordi hun kan få det at vide i god tid inden.

Kan få hjælp

Mange med ADHD kæmper, ligesom Mette Hasager Hellesøe, med at have struktur i hverdagen. Her kan det for mange være en stor hjælp at få hjælp fra en coach. Sophie Elsborg er en af disse coaches, og hun fik selv ADHD i en sen alder.

”Jeg hjælper bl.a. med det, der hedder Habit Stacking, som gør, at man kan få nogle vaner og rutiner, der gør, at man ikke behøver at tænke lige så meget over alle de ting man gør. Strukturen kan jeg også hjælpe med i form af at planlægge pauser, planlægge læsning og helt praktisk, bare hvordan man tager noter,”

Derudover hjælper Sophie Elsborg også med andre ting.

”Hvis folk har en diagnose, som ADHD kan de jo søge noget støtte, hvis man går på universitetet, gymnasiet eller HF, så kan jeg også hjælpe med at søge det,”

Lisa Thygesen beskriver også noget af den nødvendige hjælp handler om, at man skal kunne dele forskellige typer arbejde op i mere overskuelige dele.

”Dét, der ofte er udfordringen, er at det bliver for stort. Altså, at gøre hele huset rent, det er en stor opgave. Det er nemmere at sige, at man bare lige starter med badeværelset, og så kan man tage et andet rum senere på dagen eller dagen efter,”

Det er dog ikke alle, der reagerer på samme måde, når de har ADHD, og derfor mener Lise Thygesen også, at det er vigtigt at huske, at mange med ADHD kan nogle forskellige ting.

”Det handler meget om at kunne se mulighederne, og der er jo stor forskel på, hvilke muligheder personer selv kan se. Der er mange, der har ADHD, som kunne trives i en bank, fordi der er god struktur, og man sidder og har et mere fast skema. Men så er der også dem, som slet ikke kan se sig selv i bank, fordi de ikke kan sidde stille i så lang tid ad gangen,”

Sophie Elsborg mener også, at der kan være nogle styrker i, at have ADHD.

“Jeg er modstander af, at kalde ADHD en superkraft, som nogle gør, da jeg synes de underminerer lidt, hvor invaliderende diagnosen kan være. Der er dog mange ADHD’ere, som mig selv, der har hyper fokus, som gør, at man kan sidde i meget lang tid med forskellige opgaver. Der er også ADHD’ere, der ikke vil skuffe folk. Og det er selvfølgelig ikke altid positivt, men jeg oplevever, at mange af dem gør ting meget grundigt. Og så oplever jeg også, at der er ADHD’ere, som rejser sig hurtigt efter nederlag, fordi de ikke rigtig tænker ligeså meget over det. Så der er bestemt også nogle fordele i ADHD,”

En ny drøm

Og ideen om, at se mulighederne, er med til at få Mette Hasager Hellesøe til at tro på, at hun kunne komme videre i karrieren, som hun nu håber, kan blive som psykolog, da det er en karrierevej, der passer godt ind i den måde, hun er på.

”Jeg synes det vildt spændende det her med, hvorfor bliver folk syge i hovedet. Jeg mødte en psykologilærer på gymnasiet, der var vildt dygtig, som svarede på alle de spørgsmål jeg havde, og det gjorde virkelig, at jeg interesserede mig for det. Jeg endte endda med at få 12 i min eksamen i psykologi,”

Og hun tror også, at den her interesse kan få hende langt på en ellers udfordrende og ustruktureret uddannelse.

”Jeg har ret nemt ved at f.eks. læse en psykologibog, fordi jeg synes det er vildt spændende, også selvom det er tungt. Men jeg tror også, at det hjælper, at jeg har fået et ret stort selvværd, som gør, at jeg tror på mig selv. Jeg ved også, at jeg kommer til at kunne få en mentor, som jeg har tænkt mig at gøre brug af, da jeg har svært ved at strukturere min tid selv, og det er jo det, som en mentor skal hjælpe mig med. Og så har jeg jo heller aldrig taget medicin for min ADHD før, og det kan jo også hjælpe mig med at fokusere bedre,”

Der er stadig noget vej endnu, inden Mette Hasager Hellesøe kan starte på den nye drøm om psykologi. Hun skal første læse nogle fag op på HF.

”Det vil jeg gerne lige forberede mig på først, men inden for de næste to år, er jeg klar til at starte i skole igen, for jeg vil jo gerne være færdig, inden jeg fylder 30,”

Hun har også en opfordring til andre, der går igennem lignende ting. ”Spørg om hjælp. Det er megavigtigt, at man får hjælp, hvis man har brug for det. Så bliv ved med at spørge efter hjælp og gør det gerne igen og igen, for man kommer til at møde nogle røvhuller, der ikke tager det seriøst. Der er nemlig så mange ting der er ekstra svært, hvis man er alene om det,” afslutter hun.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.